Skiferie til Wagrain i Østrig - februar 2007

Bedst som det er startet er det slut - altså med bilen. 350 km. før München, røg vandpumpen, og der måtte kaldes på SOS. Uheldet skete kl. 8:30 lørdag morgen - ikke den bedste start på ferien. Bilen blev slæbt til et lokalt Renault værksted, hvor dommen lød på en reperation til 8.000 kr. Det kunne ikke klares før mandag, så vi fik stillet en bil til rådighed af Europæiske Rejseforsikring. Sanne og Gert ventede tålmodigt.
Kl. 12:30 var vi igen på farten mod Østrig, nu med en splinter ny Renault Megane på tyske nummerplader. Fantastisk service - selv om det sinkede os i 5 timer. Det kunne være gået værre, hvis uheldet var sket om natten. Her er vi så nået til Wagrain i Østrig. Den gamle træbro fører os ned ad Grafenbergweg til nummer 11, hvor vi havde lejet to lejligheder af rejse- selskabet Nortlander. Se deres webside her. Når du har læst videre!!!!
Billedet her er fra Nortlanders hjemmeside, og er det eneste der ligner det vi havde bestilt hjemmefra. Selv udsigten fra balkonen var noget broget (klik på billedet og se) - Lidt ærgeligt at vise et, men sælge noget andet - Læs senere ! Inden det kommer så langt, skal der selvfølgelig lejes ski. Vi havde lidt travlt da vi jo kom noget senere til Wagrain end vi havde planlagt. I øvrigt en super effektiv skiudlejning - kan anbefales - ligger lige på torvet i byen.
Vi var meget skuffede over de lejligheder vi mødte frem til. Børnene blev bænket ved "stuebordet" og så en video, mens vi voksne forsøgte, at få fat i guiderne fra Nortlander - Vi ville have en anden bolig. Her ser du køkkenet i lejligheden. Hvis du klikker på billedet, kan du se det billede som Nortlander viser på hjemmesiden. Det er det billede vi bestilte lejligheden efter, da vi bookede rejsen på internettet hos Nortlander.
Her er så den "hyggelige" stue vi mødte frem til. Det skriger til himlen af fup og bedrag når du klikker på billedet her og ser det billede Nortlander har vist os på internettet da vi bookede lejligheden. Der var kun én dobbeltseng i lejligheden. Resterende sovepladser skulle laves ved at ligge bordet ned i stuen. Der er bare ikke plads til folk over 1.50. Guiderne i wagrain er utrolig søde - de gav os deres egne madrasser - TAK.
I det hele taget var ALLE Nortlanders ansatte i Wagrian superflinke og meget hjælpsomme. Hvad service og engagement på destinationen angår, overgår det alle selskaber vi har rejst med. Nå men nu skal vi på ski. Jacob og Christian lærte os sangen om Abraham der har fire sønner. Den blev brugt til opvarmning, før vi skulle på pistevisning. Efter den var både pulsen og humøret højt.
Nina er blevet rigtig god til at stå på ski. Hun suser ned af ALLE bakker, og der er ikke så meget som et bjæf, uanset pistens beskaffenhed. Hun er blevet en rigtig skihaj er hun. Simone og Lærke hyggede sig rigtig meget. De kan begge godt lide at finde små stier at køre på inde mellem træerne, derude hvor sneen ikke er præpareret og dejlig blød at køre i.
Her har "bamsefar" taget to af sine dejlige piger i sine store muskuløse overarme. Simone elsker "ein choko mit shane". Det varmer godt, og så er der også mulighed for at få sig et lækkert hvidt overskæg.
Der var stor dramatik på pisten den dag. Lærke blev væk for os. Vores guide sagde vi skulle dreje til venste for enden af bakken - det gjorde Lærke også - men bare lidt for langt. Den lille charmetrold gik alene op af bakken igen - SEJT. Sådan komme man på tissehuset i Østrig. Rigtig smart når man har store skistøvler på. Her er det Nicolai der er på vej ned på toilettet.
Det var en rigtig øv øv regnvejrdag - men heldigvis den eneste dag med sådan et sjask plask vejr. Nicolai kan godt lide at hygge sig hos os. Her kan han i fred og ro sidde og se en god video på computeren, mens han putter sig under Jann's dyne og får sig en Gul Gajol - altså den type Gul Gajol man hælder ud af en flaske.
Simone elsker at tegne - det ved alle jo efterhånden. Hendes forældre ville ønske hun ville gøre noget mere ved det åbentlyse talent. Klik på billedet for at se en stor forstørrelse af den flotte tegning hun sad og kreerede. GAAAABBBBB - det er et morgenbillede af format. Endda med friske østrigske rundstykker som Sanne havde hentet til os - sødt af hende.
Nortlander arrangerer en masse sjovt for sine gæster. På pisterne er der masser af pistevisninger, picnic og skisafari, om aftenen er der sjov og spas, og alt de man kan "æde" for 20 €. Rekorden er sat af en gæst, som satte 7 af disse KÆMPE riben til livs. Jann pralede inden de blev sat på bordet med, at han nok skulle slå den rekord, men efter der var sat 2 ben til livs, var sækken fuld.
Det var rigtig hyggeligt, og en god måde at lære de andre gæster at kende på. Man er jo lidt isoleret når man bor i en lejlighed. Det er tydeligt at Nicolai er noget imponeret af Simone, som ud over at spise 1½ af de kæmpe ben, drak en Obsler (snaps) i en mundfuld. Det kom dog noget bag på hende at sådan en river godt i halsen - så det krævede lidt vand.
pst. pst. - Jeg skal synge i aften - der er Karaokekonkurrence, og man kan vinde et par Atomic-ski, hvis man synger godt - det skal prøves. Så var der fest i gaden igen. Guiderne lokkede os op på bænken vi sad på, og så blev der sunget en underlig sang, med møje og besvær - et eller andet. Det endte med vi løftede borene og svingede dem i luften med øl og det hele på.
Her er farmand ud og danse med sin datter. Og så får mor lige en tur også - der er gang i Simone når der festes.
Så er Jann på scenen - til stor jubel for de tilstedeværende gæster. Sådan et par sange gav stor berømmelse i hele skiområdet resten af ugen. Det blev nu ikke til nye ski. Næste dag drog vi op i bjerne på de samme lejede ski som dagen før, men som det fremgår af billedet, var der nu faldet masser af sne i løbet af natten. På bjerget lå der 15 cm. nysne - LÆKKERT.
Der var lidt morgendis - men pisterne var totalt skønne at køre på oppe i terrænet. Bare det at køre i dyb nysne er en fantastisk fornemmelse. Og se lige her - vidder af mega store pister så langt øjet rækker.
Man taber sig ikke på en skiferie. Nok kører vi uafbrudt på ski - men der ryger også meget mad ind - og øl i stride strømme - men vi hygger os. Den grinende grævling i selskab med Simone. Man finder de særeste udstoppede dyr i Østrig - endda kaniner med horn i panden.
Så er vi klar til endnu en tur ud over pisterne - og far Guldhammer har en plan. Den plan går ud på at finde "Hans i hullet". Af en eller anden grund fik Nina omdøbt "Hans i hullet" til "Hans i røvhullet" - det er bare sådan noget hun gør.
Nu skal vi forvirre dig lidt. Det er her Frans - i virkeligheden er det "Frans i hullet" - men Frans er søn af Hans som oprindelig navngav stedet. Frans er den daglige leder af "Hans i hullet" - forvirret ??? Her er det så den lokale Keldner hos "Hans i hullet" - De kommer og spiller lidt for gæsterne - det er bare det fedeste sted på pisterne i Wagrain.
Her er vi blevet bænket i kælder-stuben - den blev lukket op til ære for os. Alt var nemlig fyldt overnpå hos "Hans i hullet". Dagen på pisterne er bragt til ende. Sanne og Gert studere pistekortet for, at finde ud af, hvilke pister der er tilbagelagt i løbet af dagen.
Der er altid levende musik på de gode skisportssteder - også i Wagrain. Penge på lommen er rart at have - Simone havde sine egne surt tjente avisrute Euro med på rejsen.
Se lige et dejligt skivejr. Billedet af Nicolai er taget i gondolen der hedder Flying Mozart. Det er den gondol man tager op, når man vil køre over til det skiområder der ligger i Flachau. Se lige en udsigt!!
Der var ikke sne i byen Wagrain, men der var stadig en STOR snemand som pryder torvet i byen. På billedet kan du se Simone har bind på armen. Hvordan det hænger sammen finder du ud af om lidt - altså ved at læse videre. Man kan sige meget godt om Wagrain. Det gør vi også - men der er også meget skidt at sige om liftsystemet. Det er slet ikke gearet til at trække så mange mennesker op - ½ time i kø er ikke unormalt - det er noget værre lort.
Som det fremgår af billedet, var der MASSER af sne på bjergene. 2007 har været et dårligt år, når det gælder sne i Alperne, men her i uge 9 var der glimrende sne. Alle steder kunne vi kører helt ned i bund til byen. Guiderne i Wagrian arbejder sammen på tværs af selskaber. Vi lærte guider at kende fra Østerlindet, Tinggaard og flere andre - men de bedste og dem vi virkelig kun kan give de STØRSTE anbefalinger er gutterne fra Nortlander.
Her er vi på picnic i sneen. Dejligt solskin, og temperatur lige på frysepunktet. Nortlander inviterede os alle syv med ganske gratis, fordi der havde været så mange problemer med vores lejligheder. Alt betalt, både mad og drikke. Det var lige noget Guldhammer Senior kunne klare. Øl fra dåse og masser af dejlig Obsler af fineste årgang. Det var ikke let at gå lige bagefter.
Nina fik også så ski-hatten passede. Når nu man har et ansigt der består af rigelige mængder flæsk, kan man lige så godt manipulere lidt med det, syntes Simone. Så kunne vi da underholde lidt med det inden sengetid :-)
Så er vi taget afsted på en heldagstur - også kaldet skisafari. Igen var det Guiderne fra de forskellige rejsebureauer der havde arrangeret turen. Bemærk det skønne skønne vejr der var bestilt til denne heldagstur. Her oppe under himmelens tag er der supersne at stå på. Der var 6 graders frost og alt var så perfekt som det kunne blive.
Her er vi helt på toppen ved Zauchensee. Der hvor worldcuppisten starter. Det vil sige - der er lige 100 op til startstedet, men der er det kun de "rigtige" skiløbere der må komme op - faktisk åbnes der kun én dag om året. Kører de ned af den stejle bakke, spørge Nina Jacob fra Nortlander. Og den var virkelig stejl, med en hældning på 60° går det voldsomt nedad. Ikke noget for tøsedrenge og skiturister.
Her er den ene af de lifte der går op til World Cup Pisten. Det er nærmest flyvende havebænke - og der er langt ned - klik på billedet og se det selv. Desværre blev Simone kørt ned af en skiløber. Endda på et helt fladt stykke. Uheldigvis ledderede det hendes venstre skulder, og vi var bange for at den var brækket. Det betød at hun blev hentet på pisten af "syge-skiscooteren".
Nedenfor pisten ventede der en sygebil på Simone. Hun havde store smerter i sin skulder, og skulle køres til en skadestue Flachau. Nina kørte med i ambulancen, mens Jann, sammen med Jacob fra Nortlander, fulgte efter i Taxa. Røngtenbillede af Simones skulder. Billedet blev taget hos lægen i Flachau, og skide smart - vi fik det på CD-Rom til vores egen læge i Danmark. Tryk på billedet for at se en forstørrelse af det "kritiske sted".
Skulderen var ikke brækket, men det sted, hvor armen vokser, var lidt beskadiget. Ikke mere ski til Simone, og fredag måtte hun tilbringe med at se video og sove i lejligheden, mens mor og far fik lov til at stå på ski nogle timer. Vi var de første på pisterne. Adskellige steder havde der ikke kørt nogle før os, og det var en dejlig fornemmelse bare at suse ned over den ene jomfruelige piste efter den anden. Senere på formiddagen skulle vi møde Gert og Sanne.
Selvfølgelig skulle vi mødes hos "Hans i hullet" - den Jægerte man får der er ikke fra en færdiglavet karton, men laves efter en hemmelig opskrift. Og den smager som en drøm. Klik på billedet, og se hvad kvindelige stamgæster får. Vi bad Frans om at lave en egns-ret til os. Og vupti - så tryllede han denne gang bacon og spejlæg frem fra køkkenet, garneret med en sød ret, der minder noget om æggekage med sukker. Retten på billedet var bedst til øllen.
Ja så er det ved at være tid til opbrud. Det skal forresten også fortælles, at der var gulvvarme i lejligheden, hvor Sanne og Gert boede. Det var der ikke nogen der vidste, så det kostede en pakke smør, der smeltede ved ankomsten :-) Klokken er 15:30, butikkerne har igen åbent (der er lukket mellem 12 og 15). Så skal der lige brændes lidt flere euro af. Familien Guldhammer er på vej ud i Wagrain by for at se på byens butikker. Noget der forresten ikke er meget af.
Sidste aften i Wagrain - 3. marts 2007. Vi har fundet en lille hyggelig italiensk restaurent, hvor priserne er fair og maden er rigtig god. Aftenen sluttede Gert, Nina og Jann af i en lille lokal bier stube. Det var smadder hyggeligt. Så fik vi planlagt hvornår vi skulle køre, for at kunne nå at hente vores bil som nu stod færdig-repareret 350 km. nord for München
Sagde vi BierStube - så var det også det. Bestil en fadøl, og du fik den 10 minutter senere. Øllet blev skænket i små "bidder" når så skummet lagde sig blev der tilsat mere øl - osv. Det kalder vi en velskænket fadøl. Tja - Simone sover - og hun sover godt :-D

Som altid slutter vi af med en kop kaffe i køkkenet på Kaprifolievej. Endnu
en skiferie med Gert og Sanne er slut. Denne gang med en del uheld og
forstyrrelser. Alt i alt en god tur - når nu vi far talt med Nortlander.
RETUR